VM i Qatar 2022
Turneringsinfo

VM står for døren. Fire år er gået siden Frankrig nappede titlen i 2018 i Rusland, og fodboldverden tripper nu igen for at følge verdens absolut bedste nationer. Det skal denne gang finde sted i Qatar, hvor første fløjt vil lyde søndag den 20. november, når værtsnationen Qatar tager imod Ecuador i åbningskampen på Al Bayt Stadium.

VM i Qatar 2022 - Hvad sker der, hvor sker det og hvem er med?

VM står for døren. Fire år er gået siden Frankrig nappede titlen i 2018 i Rusland, og fodboldverden tripper nu igen for at følge verdens absolut bedste nationer. Det skal denne gang finde sted i Qatar, hvor første fløjt vil lyde søndag den 20. november, når værtsnationen Qatar tager imod Ecuador i åbningskampen på Al Bayt Stadium.

Første VM i Mellemøsten med en del polemik

Det bliver første gang nogensinde, at et land i Mellemøsten får æren af at afholde VM i fodbold. Det har ikke været uden polemik og en del kontroverser, eftersom der har verseret rygter om korruption i forbindelse med tildelingen af værtsskabet til Qatar. Faktum er dog, alt nu er på plads. Qatar har brugt 12 på at forberede sig på VM-slutrunden siden man vandt værtsskabet i december 2010.

VM-grupperne - 32 nationer og 1 VM-trofæ

VM i Qatar i 2022 har 32 deltagende nationer, der enten har kvalificeret sig direkte via deres respektive forbunds VM-kvalifikationer eller via play off-slutspil. VM-slutrunden er bygget op om 8 grupper á 4 hold, som fordeler sig således:

  • Gruppe A: Qatar, Ecuador, Senegal og Holland
  • Gruppe B: England, Iran, USA og Wales
  • Gruppe C: Argentina, Mexico, Saudi Arabien og Polen
  • Gruppe D: Frankrig, Danmark, Tunesien og Australien
  • Gruppe E: Spanien, Tyskland, Costa Rica og Japan
  • Gruppe F: Belgien, Kroatien, Marokko og Canada
  • Gruppe G: Brasilien, Serbien, Schweiz og Cameroun
  • Gruppe H: Portugal, Uruguay, Sydkorea og Ghana

VM-byerne og de pågældende stadions

FIFA kræver, at værtsnationen kan stille minimum 8 stadions til rådighed til en VM-slutrunde. Da Qatar fik værtsskabet havde man blot tre stadions, der alle skulle renoveres. I den mellemliggende periode har man dog siden 2010 valg at bygge 9 nye stadions samt renoveret de tre oprindelige. VM kan derfor afvikles på hele 12 forskellige venues fordelt over 6 forskellige byer i landet. Man har dog udvalgt 8 VM-stadions med beliggenhed i byerne Lusail, Al-Khor, Al-Rayyan, Education City, Doha og Al-Wakrah.

De pågældende VM-stadions:

  • Al Bayt Stadium i Al Khor (kapacitet: 60.000)
  • Ahmad Bin Ali Stadium i i Al Rayyan (kapacitet: 40.000)
  • Al Janoub Stadium i Al Wakrah (kapacitet: 40.000)
  • Khalifa International Stadium i Doha (kapacitet: 40.000)
  • Education City Stadium i Education City (kapacitet: 45.000)
  • Lusail Stadium i Lusail (kapacitet: 80.000)
  • Al Thumama Stadium i Doha (kapacitet: 40.000)
  • Stadium 974 i Doha (kapacitet: 40.000)

Billetter til VM-slutrunden

Der er flere måder at følge sit landshold eller alle de store stjerner ved VM i Qatar. En af de oplagte er naturligvis at se det med venner og familie foran TV-skærmene derhjemme. Det er dog også muligt at se herlighederne live i selve Qatar. Der er altid flere forskellige rejsebureauer, som opkøber billetter og arrangerer fodboldture, men det er også muligt at købe sin egen billet direkte fra FIFAs officielle hjemmeside. Qatar er et ret sikkert land at rejse i, så man bør ikke have bekymring for at rejse afsted alene eller med familie, venner eller veninder.

Kan man købe billetter online og se verdensmesterskabet i Qatar?

Ja, du kan købe billetter til VM i Qatar 2022 online via FIFAs officielle hjemmeside. Eller du kan eventuelt finde et rejsebureau i Danmark med speciale i fodboldrejser og købe dem derigennem.

Hvornår afvikles VM-finalen i Qatar?

VM-finalen er planlagt til at skulle blive afviklet søndag den 18. december klokken 17.00. Finalen skal spilles på Lusail Stadium i Lusail med plads til 80.000 tilskuere.

Hvor mange lande deltager i VM?

Der er i alt kvalificeret 32 lande til VM-slutrunden. De 32 lande er delt op i 8 grupper med 4 hold i hver.